Galaxy S III fokuserer på foto-deling fremfor optik

Med Galaxy S III kom en masse nye delings-funktioner, men ingen nyskabende optik eller kamera med mange megapixels.

Galaxy S III fokuserer på foto-deling fremfor optik

Samsung Galaxy S III bliver på kamerasiden ikke en konkurrent til f.eks. Nokia PureView med 41-megapixels kamera. Den nye topmodel fra Samsung kommer med et 8 megapixels kamera, som mere fokuserer på delingsfunktioner, frem for den optiske kvalitet og et stort antal megapixels.

Det ligger meget godt i tråd med Samsungs udvikling af kompaktkameraer, der i højere grad er blevet til point-and-shoot kameraer. I kameraerne fokuserer Samsung også på nem deling, fremfor nye store sensorer, med mulighed for optagelser under dårlige lysforhold.

Galaxy S III kommer blandt andet med en kamerafunktion, hvor telefonen tager otte billeder og selv vælger det bedste billede.

Derudover har S III flere forskellige nye delingsfunktioner, som du kan læse mere om i artiklen: Nye delefunktioner i Galaxy S III