Galaxy S10 får måske ultralyds fingeraftrykslæser

De nyeste Samsung Galaxy S10 rygter går på en ultralyds fingeraftrykslæser, indbygget i skærmen, og bygget af Samsung selv.

Galaxy S10 får måske ultralyds fingeraftrykslæser

Der er stadig længe til vi ser en Samsung Galaxy S10, men det stopper ikke rygterne. De nyeste rygter går på, at Galaxy S10 vil få en fingeraftrykslæser indbygget under dens skærm, baseret på ultralydsteknologi. 

Dog ved vi endnu ikke om Samsung Galaxy Note9 får den rygtede fingeraftrykslæser under skærmen, men rygterne går lidt frem og tilbage. Men en ultralydsbaseret fingeraftrykslæser kunne være vejen frem, dog er den dyrere at producere.

Der findes allerede fingeraftrykslæsere indbygget i smartphone skærme, men endnu ikke noget vi har set her i Danmark. Samsung, kongen af AMOLED displays, bliver måske den første producent, som introducerer det for os. Rygterne går nemlig på, at de selv er i gang med at producere en læser, som sidder under skærmen. 

Og det er ikke en hvilken som helst sensor, for der er nemlig tale om en ultralydssensor. En ultralydssensor er sværere og dyrere at producere, til gengæld kan teknologien forbedre nøjagtigheden og dermed sikkerheden og hastigheden.

En ultralydssensor læser fingeren i 3D, hvor en normal læser kun registrerer i 2D.

Vivo X21 UD
Vivo X21 UD har fingeraftrykslæser under skærmen leveret af Synaptics. Foto: Droidholic.com

Qualcomm har også tidligere lovet ultralyds fingeraftrykslæsere, men endnu er ingen set i mobiltelefoner, der er tilgængelige på markedet. Åbenbart har Vivo testet Qualcomms løsning, men endte i stedet med Synaptics til deres X21 UD.

Læs også: Ville du købe denne Samsung Galaxy S10?