Galaxy S5’s fingeraftrykssensor kan snydes

De tyske sikkerhedsforskere, der tidligere har snøret TouchID sensoren på iPhone 5S, kan nu bruge samme trick på Galaxy S5.

Galaxy S5’s fingeraftrykssensor kan snydes

Fingeraftrykslæserne på de fede smartphones bliver af mange mødt med en vis skepsis, da de på ingen måder ønsker, at deres unikke aftryk skal ende i de forkerte hænder. 

Umiddelbart efter lanceringen af iPhone 5S med fingeraftrykssensoren TouchID, lykkedes det en gruppe tyske sikkerhedsforskere at “hacke” sensoren, ved at bruge en kopi af aftrykket. Efter lanceringen af Galaxy S5 har samme gruppe forskere nu lavet samme trick på Samsungs nye flagsskibsmobil. Det skriver 9To5Google.

Som det tydeligt fremgår i videoen herover, så kræver det jo altså, at den uvedkommende har et korrekt aftryk af fingeren, hvilket nok ville være svært for en ukendt lommetyv. 

Galaxy S5’s fingeraftrykslæser – Sådan virker den (Video)

Gruppen påpeger dog, at Apples løsning er mere sikker for slutbrugeren. Særligt fordi at iPhone 5S kræver indtastning af adgangkoden efter genstart inden fingeraftrykket igen kan benyttes. Den sikkerhedsforanstaltning er i skrivende stund ikke at finde på Galaxy S5. 

Derudover har vi tidligere fortalt, at Samsung giver udviklere adgang til fingeraftrykslæseren på Galaxy S5. Det demonstrerer gruppen også i videoen med PayPal app’en, der kan overføre penge udelukkende ved brug af fingeraftrykket. 

Stor sikkerhedsbrist – læs, om du skal skifte kodeord [UPDATE]

Husk dog på, at det ikke er selve fingeraftrykket som hacket giver adgang til. Det er indholdet på mobilen, som normalt er beskyttet med en firecifret kode. Husk derfor som minimum at beskytte din mobil med kode, og udskift den gerne med jævne mellemrum. 

Kilde: 9To5Google