Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Galaxy S9 får nu Android 9 og One UI i Danmark

Galaxy S9 får nu Android 9 og One UI i Danmark

Så kom den endelig: Android 9 Pie med One UI rulles nu ud til danske Galaxy S9.

Samsung Galaxy S9.
Samsung Galaxy S9.
Foto: Sammobile.com

Vi har netop fået et tip om, at Android 9 Pie nu bliver rullet ud til danske Galaxy S9 og S9+. Opdateringen fylder 1,7GB og kommer med Samsungs helt nye One UI brugerflade. Den har vi skrevet om tidligere:

Video viser gennemgang af Samsungs nye One UI

Android Pie og OneUI kommer også til Samsung Galaxy S8 og S8+

Den store opdatering byder bl.a. på en aftentilstand, hvor brugerflade bliver mørk, samt forbedrede notifikationer og tastatur. Der er også inkluderet januars sikkerhedsopdatering.

Her er nogle af ændringerne, tekst taget direkte fra opdateringen:

Nyheder: Opgraderet One Ul til Android Pie

One Ul giver dig Android Pie med spændende, nye funktioner og et helt nyt præg, som er baseret på feedback fra brugere i Samsung og Google.

Vi anbefaler, at du sikkerhedskopierer dine vigtige data for at beskytte dem før opgraderingen.

Visse apps som f.eks. Lommeregner, Samsung Internet, Samsung Health, Samsung Notes, Samsung Members og Samsung Pay skal opdateres individuelt, når du har opdateret dit operativsystem.

Her er nyhederne

One Ul
- Indhold, indstillinger og andre oplysninger er blevet omarrangeret, så du kan fokusere på din opgave.

- Interaktive elementer er blevet flyttet til bunden af skærmen, så de altid er nemme at komme til.

- Nye design og funktioner som f.eks. Aftentilstand hjælper dine øjne med at slappe af.

Meddelelser
- Du kan svare på beskeder direkte i informationspanelet.

- Miniaturebilleder er inkluderet i meddelelser om beskeder.

- Hvis du vil aktivere eller deaktivere alle meddelelser i en kategori, skal du trykke en gang på kontakten i appens meddelelsesindstillinger.

Samsung-tastatur
- Nye Unicode 11.0-emojis.

- Nye tilpassede temaer ændrer dit tastaturs udseende baseret på farverne i den omgivende app.

- Flydende tastatur er tilgængeligt i alle apps og har nye indstillinger for størrelse og gennemrigtighed.

- Du kan angive en tilpasset forsinkelse for berør og hold.

Her er 8 tips til Samsung nye brugerflade:



Opdateringen byder på meget andet en ovennævnte. Opdateringen rulles som sagt ud netop nu. Tak for tippet Daniel.

Læs også: Samsung viser foldbar telefon og helt ny brugerflade frem

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies