Galaxy Tab 7.7 rammer nu hylderne i Danmark

Den tynde og designlækre Android-tablet, Galaxy Tab 7.7, er netop nu på vej ud i butikkerne.

Galaxy Tab 7.7 rammer nu hylderne i Danmark

Den vejer kun 335 gram, kommer med Super AMOLED Plus skærm, der også kendes fra smartphonen Galaxy S II, og så er den kun 7.9 millimeter på det tykkeste sted, og passer i inderlommen.

Navnet er Samsung Galaxy Tab 7.7.

Egentlig havde Samsung lovet den klar til salg omkring årsskiftet 2011/2012, men efter lidt forsinkelse, skulle den nu endelig være på vej.

– ”Galaxy Tab 7.7 er blevet distribueret til de nordiske lande, så de burde komme i butikkerne når som helst,” siger Jens Arvad, salgschef for Samsung Danmarks telecom-afdeling, til Mobilsiden.dk.

Samsung Galaxy Tab 7.7 er født med Android 3.2 Honeycomb, men bliver i slutningen af marts måned, opdateret til Android 4.0 Ice Cream Sandwich, har Samsung tidligere oplyst.

Processoren i denne tablet er en dual-core med 1,4 GHz.

Den vejledende udsalgspris på er 4.550 kroner. På prisdatabasen Mobilpriser.dk kan du se de aktuelle dagspriser på Galaxy Tab 7.7, og finde et sted at købe produktet.

I slutningen af september 2011 fik vi på Mobilsiden.dk det første kig på Galaxy Tab 7.7. Se indslaget herunder.

Web-TV: Smugkig på Samsung Galaxy Tab 7.7