Garmin-GPS farer vild

Garmins nye 2009-version kan ikke finde rundt.

Garmin-GPS farer vild

Bilister, der i de sidste par måneder har benyttet Garmins nyeste 2009-kort er faret vild omkring Skejby ved Aarhus, hvor de også opfordres til, at vende om på motorvejen. FDM har derfor opfordret til, at man benytter sin sunde fornuft i stedet for GPS’en.

Den amerikanske kortproducent Navteq, der står bag kortdata til Garmin, har været ude med en opdatering, dog lidt for hurtigt, idet en frakørsel til Randersvej først åbner i efteråret 2009. Denne frakørsel er allerede med i Garmins nye GPS, skriver Stiften.dk

Leif Nielsen, GPS-specialist hos FDM siger til Stiften.dk, at Navteq går med livrem og seler, og også gerne vil være først på markedet med kort over nye veje, og i dette tilfælde Djurslandsmotorvejen, hvor Navteq altså har overhalet Vejdirektoratet.

FDM-manden opfordrer folk med en GPS i bilen til, også at bruge den sunde fornuft, og følge med i trafikken.