Gmail gør klar til andre konti og Material Design

Indtil nu har det kun været Gmail-konti, der har virket i Gmail-appen, men det er slut i version 5.0

Gmail gør klar til andre konti og Material Design

Hvis man har haft en email, der ikke har været fra Google, så har man været bandlyst fra Gmail-appen. Sådan vil det ikke være fremover, for der vil Gmail-appen kunne håndtere mails til Outlook, Yahoo ”og flere”, som dog ikke bliver specificeret.

Læs også: Se Android Lollipop på Samsung Galaxy S5

Videoen herunder viser, hvordan det vil være let at skifte mellem de forskellige konti i Gmail 5.0, og selvom der ikke bliver udspecificeret flere mail-tjenester end Outlook og Yahoo, så er det alligevel positive toner.

Den korte film giver også mulighed for at kigge nærmere på Googles Material Design. Det nye designsprog er designet til at være både fladt og tredimensionelt på en gang – om man kan lide det er op til ens smag.