Gode råd til julehandlen på nettet

Der er god idé i at købe julegaverne på nettet. Se her, hvad du skal være opmærksom på, hvis du køber en mobil eller andet elektronik på nettet.

Gode råd til julehandlen på nettet

Den søde juletid står for døren, og der er både penge og tid at spare, ved at købe julegaverne på nettet.

Står der en mobiltelefon eller andet elektronik på ønskesedlen hos dine nærmeste, er det en god idé at læse med her, inden du kaster dig ud i net-handlen.

Vi har her samlet nogle råd til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber på nettet, og hvordan du forholder dig, hvis der er en fejl på den vare du modtager.

Læs også om forskellen på garanti og reklamationsret her.

Inden du handler:

  • Inden du køber noget af en mobilforhandler er det en god idé at tjekke op på forhandleren ved en Google-søgning. Hvad er der skrevet om stedet? E-Handelsmærket er også en måde at kende en god forhandler på. Læs mere om E-Handelsfonden her.
  • Sørg for at betale med Visa- eller dankort. Så har banken nemlig mulighed for at hjælpe dig, hvis din vare ikke dukker op. Betal ALDRIG kontant eller ved bankoverførsel.
  • Helt generelt: Brug din sunde fornuft. Virker forhandleren reel? Ser hjemmesiden professionel ud? Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det det sandsynligvis også.
  • Mobilpriser.dk kan du se, hvor du billigst kan købe den mobil eller tablet, der står på ønskelisten.

Hvis der er fejl på varen:

Hvad gør du, hvis der er fejl på den vare du har modtaget? Eller det slet ikke var det du bestilte?

For det første skal du hurtigst muligt kontakte sælgeren for at klage.

Sælgeren skal løse problemet, hvis det er dækket af købelovens reklamationsret. Her er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Er fejlen dækket af købeloven, skal sælger betale alle transportomkostninger.
  • Sælger kan ikke forlange, at du har originalemballagen.
  • Det er dit ansvar, at varen er pakke forsvarligt under transporten. Stiller sælger krav om særlig emballage, skal han eller hun sende emballagen til dig.

Gem altid din bon eller kvittering, som du skal bruge, hvis du vil klage over en vare og gøre brug af din fortrydelsesret. En bon/kvittering skal altså gemmes i 2 år. Tit vil en online-butik kunne slå dig og din ordre op i deres system, men man kan ikke regne med det.

Læs her mere om fortydelsesretten ved nethandel.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen