Godt salg i iPhones, ikke iPads

Den amerikanske IT-kæmpe Apple har netop opgjort deres salg for Q2 med nogle interessante konklusioner

Godt salg i iPhones, ikke iPads

Apple har i Q2 i 2014 solgt 43.7 millioner iPhones, og det er en stigning fra 37.4 millioner i samme periode sidste år. Det kan skyldes, at Apple har lavet en aftale, der giver China Mobile lov til at sælge iPhone 5s og 5c til deres 750 millioner kunder.

Apple opdeler ikke salgstallene i modeller, så derfor er det ikke umiddelbart til at se, hvor mange af hvilken model, der er blevet solgt.

Læs også: Apple vil forhindre sms’er bag rettet

Til gengæld kan man se, at Apple solgte 16.4 millioner iPads i Q2 i år, hvilket kan lyde meget godt, men det er et fald fra knapt 20 millioner i samme periode sidste år. Forklaringen til det kan være, at Apple ikke har lanceret en ny iPad siden Air og Retina mini sidste år.

Salget af iPods er, som forventet, faldet drastisk med under halvt så mange solgte enheder i Q2 i år som samme periode sidste år.

Det videre forløb om Apple

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. mobilsiden kunne ikke slippe historien. d. 24/4/2014 dykkede vi igen ned i emnet med sagen iPhone 6 sammenlignes med Android-rivalerne – Det videre forløb i sagen finder du her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.