Google ændrer pistol emojien til en vandpistol

Google ændrer deres emoji fra en revolver til en vandpistol - Facebook og Microsoft følger trop.

Google ændrer pistol emojien til en vandpistol

For et par år siden var Apple den første større emojidesigner, som gik væk fra at afbilde en rigtig pistol. Apples pistol gik fra at være en revolver til at være en grøn vandpistol, og nu begynder andre firmaer at følge trop.Twitter og Samsung har allerede foretaget ændringen, og nu følger Google, Facebook og Microsoft deres eksempel.

Læs også: Google lancerer selvstændig app til Google Huskeliste

Google har opdateret deres Noto Color Emoji database på GitHub med den nye emoji. Det indikerer at Android P vil indeholde den nye, mere børnevenlige, vandpistol. Den nye emoji er orange med en stor, gul vandtank på toppen. Så den bærer slående lighed med den populære Super Soaker vandpistol.

Ændringerne i pistolemojis
Her kan du se et overblik over de forskellige emojiændringer. Foto: Androidpolice.com

Nogle brugere er voldsomt loyale overfor deres emojis, og nogle vil uden tvivl pointere, at ændringen af en emoji er en meningsløs gestus. I dag er det bare ikke god stil, for et amerikansk firma at have en realistisk pistol blandt sine emojis.

Efter Googles annoncering har både Facebook og Microsoft valgt også, at ændre deres pistolemojis til vandpistoler. Med andre ord er alle de store virksomheder nu skiftet væk fra realistiske pistoler.

Læs også: 157 nye emojis på vej til din smartphone

En repræsentant for Facebook har udtalt til Emojipedia, at Facebooks ændring kommer for at holde samme linje som de andre virksomheder. Det er højst sandsynligt også årsagen til Microsofts skifte, selvom elektronikgiganten begrunder skiftet med den feedback de har fået.