Google: alt eller intet

I kølvandet på retssagen mellem Samsung og Apple er der kommet fokus på Googles MADA-aftaler

Google: alt eller intet

I Samsungs seneste retssag mod Apple, har Samsung brugt Googles MADA-aftaler som en del af sit forsvar, for at sende aben videre til søgegigantens skulder. MADA-aftalen betyder nemlig, at Samsung ikke helt selv bestemmer, hvilke apps der skal med i telefonen.

MADA står for Mobile Application Distribution Agreement, og den bestemmer, at hvis man vil have en service fra Google, så skal man have hele pakken.

Læs også: Apple vs Samsung – her er hvad de slås om i denne omgang

Eksempelvis kan man ikke få lov som producent at installere YouTube og Gmail som standard, uden også at være forpligtet til at installere Newsstand og en masse andre apps.

Derudover er der også andre betingelser i spil i MADA-aftalen. Ikke overraskende skal Google eksempelvis være søgemaskinen, ligesom nogle placeringer af apps og funktioner er forudbestemt af Google.