Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Assistent kommer snart til Danmark

Google Assistent kommer snart til Danmark

Snart kan du tale dansk til Google Assistant, som kommer til Danmark under navnet Google Assistent. Den kan i første omgang kun bruges via appen Allo.

Foto: Google

Google Assistant bliver snart til Google Assistent. Den intelligente assistent er nemlig på vej til Danmark. Det bliver dog i første omgang som en i skrabet udgave, så at sige, hvor Google kan teste den danske understøttelse for en mindre målgruppe end ved en fuld lancering.

Læs også: Google udgiver Assistant til iOS og udvider til flere lande

Lanceringen kommer til at ske ved, at Google Assistent bliver tilgængelig på dansk via chatappen Allo. Du kan bruge samme funktioner som normalt ved enten at skrive eller tale til assistenten, men der vil ikke være mulighed for at få den indbygget i systemet, hvor du kan åbne den fra baggrunden ved at sige ’OK Google’ eller ved at holde hjem-knappen nede.

Her ses de to skærmbilleder af Play-butikken, der nævner den danske ankomst.
Her ses de to skærmbilleder af Play-butikken, der nævner den danske ankomst.
Foto: Google

Dansk lancering har været længe undervejs

Google har offentliggjort den danske ankomst af Google Assistent i Allo i Play-butikken. Her ses to skærmbilleder af appen Allo, hvor der er påsat teksten ’Kommer snart på dansk’. Det ene billede viser Google Assistent inde i Allo med teksten ’Google Assistent’ og ’Sig hej til Google Assistent’. Det andet billede viser funktionen Smartsvar inde i Allo, som også er på vej med dansk understøttelse. Det fungerer ved, at Allo analyserer de skrevne beskeder i en samtale og forsøger at foreslå relevante svar, som du kan vælge.

Det store spørgsmål er så, hvornår Google lancerer Google Assistent i Allo på dansk. Du skal ikke umiddelbart sætte næsen op efter, at det sker lige med det samme, for Google har faktisk i al stilhed reklameret med denne ’Kommer snart på dansk’-tekst som minimum siden januar 2017 - og der er altså ikke sket noget endnu.

Læs også: Googles enkle Wi-Fi router får dansk salgsdebut

Mobilsiden har derfor forsøgt at få en forklaring fra Google Danmark om dets planer med dansk understøttelse af Google Assistent, men søgegiganten er endnu ikke vendt tilbage med svar.

Ligesom det er planen med dansk, har Google allerede lanceret understøttelse for andre sprog end engelsk ved at give adgang til Google Assistent via appen Allo. Det har været tilfældet med sprogene hindi, indonesisk, portugisisk og spansk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies