Google blåstempler Nexus partnere

Hvis en mobilproducent bliver Nexus-partner med Google er det en blåstempling, mener en producent.

Google blåstempler Nexus partnere

Siden en første Nexus smartphone fra Google så dagens lys i januar 2010, har det udløst ekstra opmærksom i mobilbranchen og blandt slutkunder, når nye Nexus-telefoner er blevet afsløret.

Den ekstra opmærksomhed smitter også af på samarbejdspartneren, at Google har valgt til den enkelte telefon.

HTC var partner på den første Google-telefon, Nexus One. Samsung producerede Nexus S og Galaxy Nexus, mens Nexus 4 og 5 har været LG produkter.

– ”Nexus 4 har betydet rigtigt meget for os. Med Google i ryggen så har vi fået et rygstød, som vi er virkelig glade for. Google går ind og vælger en partner, og efter det gode salg på Nexus 4, har Google igen valgt os,” siger LGs danske landechef Morten Aagaard.

Han betegner det, som en blåstempling af en producent, når Google indgår et samarbejde omkring Nexus.

Sony er en af de producenter, der endnu ikke har haft et Nexus-produkt i porteføljen.

 – Derfor forsinkes de nye store Android versioner

Udviklingen af Nexus produkter sker eksklusivt med den udvalgte samarbejdspartner, der til udviklingsbrug får adgang til den seneste store version af Android-styresystemet. Først efter Nexus-telefonen er annonceret, får de andre samarbejdspartnere på Android-platformen, adgang til koden.