Google-chef: Skyen bliver vores kerneforretning

Søgegiganten sadler om. Om fem år regner Google-chef med at Cloud-tjenester vil være en bedre forretning end reklamer.

Google-chef: Skyen bliver vores kerneforretning

Går du Googles regnskaber igennem vil du hurtigt erfare, at reklamer, de famøse Google Ads som popper op overalt når du surfer nettet, er selskabets mest indbringende forretning.

Ved ’Structure’-konferencen i San Fransisco lader Google vicepræsident for teknisk infrastruktur, Urs Hölzle, ane, at reklameindtjeningen vil fortrænges af Cloud-tjenesters ditto. Urs Hölzle understreger: ’ jeg mener at Skyen vil vise sig at blive en kæmpe forretning, fordi det er en ’Service as a business’”

Google-chefen spår samtidig at Cloud-forretningen vil overhale indtjeningen fra reklamer inden for fem år. Det rapporterer ITWorld.

Urs Hölzle går dog ikke nærmere ind på præcis hvordan Skyen skal matche den nuværende kerneforretning, som i dag omsætter for over 116 milliarder kroner og vækster med 13 procent årligt.

Læs også: Hjælp Google og få 1 TB gratis Drev-lagerplads i to år

Han antyder dog, at flere store lanceringer er på vej, og at disse vil cementere Googles ambitioner om at stå stærkere i enterprise-markedet.

I dag er befinder Googles Cloud-forretning sig på en global tredjeplads, bag Microsoft Azure og Amazon Web Services.

For slutbrugeren vil Google langsigtede strategi betyde et større fokus på Cloud-baserede produkter som Google Drev, Fotos og Docs.