Google Chrome til Android og iOS opdateret

Google har opdateret deres browser, Google Chrome, til Android og iOS. Begge byder på fejlrettelser samt forbedret stabilitet.

Google Chrome til Android og iOS opdateret

Google Chrome er blevet en af de mest populære browsere på markedet, og efter lanceringen af softwaren til Android og iOS, er den ligeledes blevet populær på den mobile platform.

En ny opdatering af Google Chrome er netop nu landet til Android og iOS, hvilket byder på en række forbedringer.

Til Android er det ”blot” fejlrettelser samt stabilitetsforbedringer, det samme gælder for applikationen til iOS, her er der dog lagt ekstra goder oveni til iPhone og iPad brugerne.

Til iOS indeholder opdateringen nemlig også nye funktioner såsom integration med Apple Passbook og tredjeparts PDF-understøttelse.

Begge applikationer kan hentes her via Google Play til Android og App Store til iOS.