Google dropper den modulopbyggede Project Ara-smartphone

Den ambitiøse, modulopbyggede Project Ara-smartphone fra Google bliver ikke en realitet alligevel, lyder det fra flere kilder.

Google dropper den modulopbyggede Project Ara-smartphone

Google har i en årrække arbejdet på det såkaldte Project Ara, efter Motorola blev opkøbt i 2013. Nu har Google dog droppet alle planer om at realisere en fuldt ud modulær smartphone.

Der har i længere tid været uvished om projektet, efter Google først planlagde et begrænset testforsøg i Puerto Rico noget der sidenhen er blevet droppet uden grund. Herefter var der i mange måneder stilhed fra Project Ara-teamet, hvor der kun blev delt enkelte billeder på Twitter.

Læs også: Googles byg-selv-smartphone bliver en realitet i år

I maj måned skete der pludselig noget, hvor Google offentliggjorde en helt ny prototype og lovede en udgivelse af telefonen i løbet af 2016. Ambitionerne var dog skruet voldsomt ned i forhold til de foregående prototyper. Nu kunne hverken skærmen, processoren, grafikchippen, antennerne eller batteriet udskiftes. I stedet var alle disse komponenter indbygget direkte i rammen, hvorpå modulerne kan tilsluttes.

Google Project Ara
Foto: Google

Pludselig forsvandt en stor del af idéen i Project Ara altså efter udgivelsen af den nye model, men i det mindste var der stadig en fremtid projektet. Det så i hvert fald sådan ud indtil for blot lidt over 4 måneder siden, men Google ser altså ikke ud til at tro på projektet alligevel, hvis det står til de nye oplysninger fra Reuters.

Læs også: Googles to topmodeller får navnene Pixel og Pixel XL

Her har to personer med kendskab til Googles planer oplyst, at Project Ara er blevet sat i standsning som led i en ny strategi om at strømline Googles hardwareportefølje. Muligheden for at tilslutte ekstra lagerplads, en lille skærm, en sensor eller større højttalere vil altså ikke byde sig i den nærmere fremtid.

Det forlyder dog, at Google vil overveje i stedet at licensere sin Project Ara-teknologi, så det står frit for andre virksomheder at fremstille modulære smartphones ud fra Googles hidtidige idéer og opfindelser.

Mere til stoffet

Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. mobilsiden gik videre med historien. 2/9/2016 blev sagen bragt videre med en artikel med temaet Googles Pixel-smartphones og 4K-Chromecast lanceres 4. oktoberKlik her og læs historien.. Få også seneste nyt om temaet her.