Google giver en bog om Android-apps

De vil nok gerne have flere apps til deres platform, for Google giver nu en bog, som giver dig succes som udvikler

Google giver en bog om Android-apps

Man kan tjene mange penge på at udvikle apps, hvis man bliver god til det og lige rammer den rigtige app på det rigtige tidspunkt. Google vil gerne lære alle, hvordan man laver gode apps, så derfor får du nu en gratis bog.

I klassisk Google-stil er det ikke en fysisk bog, men det er en bog fra Googles Play butik, der som bekendt også indeholder bøger.

Læs også: Nexus 6 rykker tættere på Danmark

Bogen er gratis at downloade og er på 81 sider. Titlen og teksten er på engelsk, og bogen hedder ‘The Secrets to App Success on Google Play’. Det kræver altså, at man kan engelsk for at komme igennem den, men langt det meste kodning er også på engelsk, så målgruppen klager nok ikke.

Bogen kan hentes, hvis man følger dette link og logger ind med sin Google-konto. Derefter er den at finde i ens egen samling.