Google Glass’ hardware er ikke meget værd

Det kan godt være, at Google Glass koster 1500 dollars at købe, men delene til Glass er noget mindre værd i sig selv

Google Glass’ hardware er ikke meget værd

Er man amerikaner og har fået muligheden for at købe et eksemplar af Google Glass, så skal man punge ud med 1500 dollars, hvilket må siges at være en heftig pris. Delene til Glass koster dog hver især kun lige knapt 80 dollars, og det giver forhåbninger om en mere overkommelig pris, når de bliver sat i handlen på ordinær vis.

Det er sitet teardown.com, der har skilt et par Glass ad, og de har talt op, at den samlede pris for de enkelte dele er 79.78 dollars.

Læs også: Se nogle af Google Glass-funktionerne

Denne opgørelse er dog kun baseret på selve delene i Google Glass, og medregner altså ikke al den testen, forskning og udvikling, Google har lagt i deres briller, der har været i støbeskeen i over to år.

Google har lovet, at når brillerne engang kommer til at blive tilgængelige for den ordinære forbruger, vil et eksemplar af Google Glass komme til at koste omkring det samme som en smartphone.

Fra teardown.com