Google Glasses kommer nu med titaniumsstel i 4 varianter

Søgegiganten Google lancerer 4 stilfulde brillestel i titanium til deres “Google Glasses”, der endnu ikke er offentligt lanceret.

Google Glasses kommer nu med titaniumsstel i 4 varianter

Hvis du følger lidt med i udviklingen på de såkaldte “wearables”, der jo er gadgets vi kan bære på kroppen, og som oftest arbejder sammen med mobiltelefonen, så har du sikkert også hørt om “Google Glass”.

Brillerne er søgegigantens bud på smarte briller, og herover kan du se hvad de er i stand til. Indtil nu har der været en del skepsis omkring brillerne, der testes på liv og løs af de såkaldte “Google Explorers”.

Fredags humor: Undgå fartbøden med Google Glasses

Nu har Google, forud for den offentlige lancering af “Google Glass”, lanceret brillestel i gennemført titanium, og som kommer i fire flotte varianter. Det skriver Google via Engadget

De oplyser, at forespørgslen har været enorm, og at de nu endelig er klar til at imødekomme de kunder, der i forvejen bruger briller med styrke. The Titanium Collection byder på letvægts stel i de fire varianter: Curve, Thin, Split og Bold, og i skrivende stund kun til de nuværende “Google Explorers” til en pris på $225. Det svarer til små 1700 kr. De vil desuden også kunne købe 2 nye monterbare skygger til brillen.

De nye stel er designet således, at Google Glass kan monteres derpå med skruer. På den måde vil de futuristiske briller formentlig apelerer til en større målgruppe.

Google meddeler også om et samarbejde med VSP, der er den største synsforsikring i USA, så at kvalificerede kunder kan få dækket deres nye Google-titaniumsstel og linser.

Kilde: Google via Engadget