Google gør det nemt at skifte fra iPhone til Pixel

Det kan være besværligt at skifte til en ny telefon, men med Pixel bliver det ikke noget problem - især ikke hvis du kommer fra en iPhone.

Google gør det nemt at skifte fra iPhone til Pixel

Det er nok ikke gået nogle mobil-interesserede forbi, at Googles nye telefoner har skiftet Nexus-brandet ud med det nye navn Pixel, som er de første mobiler, der er designet og produceret af Google selv – dog med lidt hjælp fra HTC.

Med Pixel-mobilerne har Google lagt et stort fokus på at samle den bedste software og det bedste hardware til en samlet og rimelig eksklusiv enhed, og de inkluderer f.eks. den nye Google Assistent samt uendelig lagerpladsen i skyen med Google Fotos.

Altså har de forsøgt at gøre Pixel til en integreret del af deres økosystem, lidt på samme måde som Apple har haft succes med at gøre med deres iPhone de seneste år.

Se også: Google Pixel og Pixel XL: Pris og tilgængelighed

Det er da netop også iPhone, som Google i særhed har forsøgt at gå i duel med, med de nye Pixel-telefoner, og det kunne klart ses i gårsdagens lancering.

Her præsenterede de direkte en løsning for, hvordan man let kan overføre sine gamle data fra f.eks. iPhone til Pixel, og dette gælder både fotos, kontakter, musik og sågar iMessages.

Læs denne: Google Home: Hjemmets personlige assistent

Det hele foregår via en medfølgende adapter, der kan sættes i forlængelse af lightning-kablet og på den måde lade dig overføre alt fra din gamle iPhone.

Men dette var ikke den eneste omtale, iPhone fik til eventet i går. I den korte reklamevideo for Pixel blev der fortalt om alle de nye ting, som kommer med telefonerne, men noget som der ikke var nyt var, at jackstikket får lov at blive: “3.5mm headphone jack satisfyingly not new”.

Se også: Afsløring: Apples safirglas ridser for let [VIDEO]

Fortællingen går videre

Vi kunne ikke gøre andet end at fastholde fokus. mobilsiden har holdt fast i temaet. 3/10/2016 kørte vi en artikel med temaet Overblik: iPhone 7 til test, Googles Pixel-mobil afsløret – Den videre beretning kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..