Google indsamler lokationsdata, selv når GPS er slået fra

Google ved, hvor du befinder dig, selv om du har slået GPS fra på din Android-mobil. Google indsamler nemlig data fra mobilmasterne, men det stopper snart.

Google indsamler lokationsdata, selv når GPS er slået fra

Google meget om dets brugere – og måske også lidt for meget, vil nogle mene. Alt dette er dog noget, som brugerne accepterer i form af Googles betingelser og servicevilkår.

Noget kunne tyde på, at Google dog er gået lidt for langt i sin logning af ejere af Android-telefoner. Hjemmesiden Quartz kan nemlig afsløre, at Google logger lokationsdata om dets brugere, selv om GPS-funktionen er slået fra, som man ellers skulle mene slår lokationsdata fra.

Læs også: Google udgiver appen Files Go til at rydde op i din mobil

Det sker ved, at Google indsamler data fra de mobilmaster, som brugerne er koblet på via mobilnettet. Det er de såkaldte ’Cell ID’-koder fra telefonforbindelsens data, som Google indsamler – ifølge firmaet selv ”som et ekstra signal til yderligere at forbedre hastigheden og ydeevnen for leveringen af beskeder”.

Google lokationsdata
Sådan ser den data ud, som Google indsamler. Foto: Quartz.com

Disse data består af masternes placering i form af koordinater. Disse kan ikke med sikkerhed sige, hvor brugeren befinder sig, da der kan være hundredvis af meter – endda flere kilometer – i afstand mellem masten og brugeren.

Derfor har Google benyttet en metode kaldet triangulering til at estimere brugerens placering. Hvis brugeren eksempelvis har været koblet til tre forskellige master i nærheden af hinanden, vil man med triangulering fastslå et midtpunkt mellem disse masters placeringer. Det giver ikke tilnærmelsesvis samme nøjagtighed som GPS-data, men giver stadig Google et klart billede af, hvor brugerne befinder sig.

Læs også: Google indfører 3 års Android-softwareopdateringer

Googles praksis med at indsamle denne form for data er problematisk, fordi det ikke er muligt for brugerne at frasige sig denne indsamling på samme måde som det er muligt med GPS-data. Selv telefoner, som er blevet nulstillet, og hvor GPS aldrig har været aktiveret, indsamles denne form for lokationsdata. Også enheder, der ikke engang har et SIM-kort i, indsamler disse data om omkringliggende master og dermed brugernes omtrentlige placeringer. Det skyldes, at Google oplyser om dette i sin privatlivspolitik, hvor der står:

”Når du bruger Google-tjenester, kan vi indsamle og behandle oplysninger om din aktuelle placering. Vi anvender forskellige teknologier til at fastlægge placering, herunder IP-adresse, GPS og andre sensorer, som kan give Google oplysninger om enheder, Wi-Fi-adgangspunkter og mobilmaster i nærheden.”

Opdatering slår snart logningen fra

Mediet Quartz oplyser også, at Google har foretaget denne form for indsamling af lokationsdata siden starten af 2017 til anvendelse i udviklerfunktionen Firebase Cloud Messaging. Det er dog snart slut, ser det ud til.

Over for The Verge har Google bekræftet, at denne indsamling af lokationsdata finder sted, men at det snart ophører. Google vil udsende en softwareopdatering sidst på måneden, som vil slå indsamlingen af denne data fra.