Google introducerer smart oversættelse fra enhver app

Med den nye funktion 'Tryk for at oversætte' i Google Oversæt har det aldrig været nemmere at oversætte tekst fra enhver app på Android-smartphones.

Google introducerer smart oversættelse fra enhver app

Takket være internettet, computeren og smartphonens fremkomst kan du uanset tid, sted og rum kommunikere med hvem som helst 7.000 km væk på den anden side af jorden. Der er dog med al sandsynlighed nogle sproglige barrierer.

Heldigvis bliver oversættelsesmaskiner som Google Oversæt gradvist bedre og bedre, men på smartphones har det længe været en noget omstændig affære at kommunikere på eksempelvis dansk og hindi ved at skifte og kopiere/indsætte mellem en beskedapp og Google Oversæt-appen.

Læs også: Google Oversæt er nu blevet endnu bedre

Derfor har Google nu gjort det markant nemmere, hurtigere og smartere at kommunikere på tværs af sprog og bryde sprogbarriererne med den nye version 5.0 af Google Oversæt-appen til Android. Løsningen går under navnet ”Tryk for at oversætte” og er i og for sig ganske simpel.

Google Oversæt
Foto: Mobilsiden.dk

Forestil dig at du skriver med en indisk bekendt over en beskedapp – det kunne være WhatsApp. Vedkommende skriver på hindi, hvilket du dog ikke forstår. Derfor må du oversætte hver besked, du modtager og eventuelt oversætte dine egne beskeder tilbage til hindi. Med den nye funktion skal du blot kopiere modtagerens besked – typisk ved at holde nede på den og vælge ”kopier”.

Såfremt du har aktiveret den nye ”Tryk for at oversætte”-funktion i Google Oversæt-appen, vil et rundt ikon automatisk dukke op i siden af skærmen så snart du kopierer noget tekst. Forestil dig chathovederne fra Facebooks Messenger-app – sådan ser det lille ikon fra denne nye funktion også ud.

Læs også: Nu kan Google Oversæt live-oversætte med kameraet på dansk

Ved at klikke på dette lille ikon i siden af skærmen åbnes en popup, hvor det kopierede tekst er indsat i et tekstfelt med det sprog. Hvilket sprog der er skrevet på, kan Google Oversæt selv finde ud af, men du kan til enhver tid også selv det ved den enkelte oversættelse. Nedenunder vælger du så sproget, du vil have det oversat til.

Hvis du herefter vil sende en ny besked til modtageren efter at have forstået, hvad der blev skrevet til dig, kan du blot klikke på knappen ”Ny oversættelse”. Nu bytter de to tekstfelter og sprog plads, så du kan skrive en besked på dansk, der oversættes til hindi og kopieres i udklipsholderen til at blive indsat i beskedappen.

Den nye, smarte funktion ruller netop nu ud til Google Oversæt-appen til Android-smartphones og –tablets. Hvis opdateringen endnu ikke er kommet til din enhed, kan du alternativt downloade den fra den sikre hjemmeside fra Android Police, APK Mirror. Det er endnu uvist, om funktionen finder vej til iOS.

Flere nyheder i sagen

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden kørte videre med bolden. 11/5/2016 gik redaktionen videre og publicerede artiklen HTC 10 – Glimrende metalmobil uden magi [TEST] – Historien kan du læse her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..