Google inviterer til Pixel 3 event den 9. oktober

Google inviterer til event den 9. oktober til ukendt produkt, men et vildt gæt fra os bliver Pixel 3 telefonerne.

Google inviterer til Pixel 3 event den 9. oktober

September og oktober bliver et par fantastiske måneder for os, der er interesserede i hvad der sker i mobilverdenen. Lige som lidt er der Apple event, i oktober er der Huawei Mate event og nu invitere også Google til event i oktober. Nærmere betegnet den 9. oktober i New York.

I invitation står der intet om hvilke produkter Google vil præsentere, men det er efterhånden blevet svært at holde det hemmeligt. Det er selvfølgelig de to nye Pixel telefoner: Pixel 3 og Pixel 3 XL. Det tidligere omtalte Pixel Watch bliver åbenbart ikke en del af denne præsentation.

Læs også: Pixel 3 lækket – Notch fri

Pixel 3 telefoner er, sjovt nok, tredje generation af Googles egen nyere serie. Tidligere hed de Nexus. Begge telefoner er efterhånden lækket fuldstændig, men man kan håbe på at Google stadig kan overraske.

Pixel 3 bliver den lille udgave med en 5,4 tommer skærm, 6GB RAM og 64GB lager og uden en notch.

Pixel 3 XL bliver noget af en gigant med en skærm på 6,7 tommer, men ellers samme specifikationer som Pixel 3. Dog ser den ud til at få en kæmpe notch, der nu er blevet døbt “badekarret”.

Google Pixel 3 XL
Pixel 3 XL og dens notch der er blevet navngivet “badekarret”. Foto: Mobile-review.com

Begge Pixel telefoner skulle få et dobbeltkamera på fronten og et enkelt på bagsiden. 

Vi, her på Mobilsiden, håber desuden at dette event også kan være tidspunktet, hvor Google udruller Google Assistent i bl.a. Danmark. Vi krydser fingre. Vi dækker selvfølgelig eventet den 9. oktober, så klik ind på dagen og følg med.

Læs også: Google Assistent forstår først dansk sidst på året