Google I/O event i aften – sådan følger du det

Ved aftenens keynote vil Google offentliggøre deres kommende Android O og meget mere. Det kan du forvente at se.

Google I/O event i aften – sådan følger du det

Google årlige I/O udviklermesse løber af staben i aften kl 19.00 dansk tid.

Her vil søgegiganten præsentere deres næste version af styresystemet Android, som i dag regerer på størstedelen af klodens smartphones.

Android 8.0, som sandsynligvis vil blive døbt Android Oreo, vil afløse Nougat og vil byde på lækkerier som allerede kunne anes i udviklerversionen Android O.

Se også: Google udgiver Android O: Se alle nyhederne her

Her vil nye features såsom grupperede notifikationer, multi-display support, support af temaer, selvjusterende ikoner, bedre driftstid og meget mere blive detaljeret.

Samtidig forventes det, at Google vil udpensle hvordan selskabets eksisterende Chrome OS og Android økosystemer i stigende grad kan spille sammen – et program som hidtil har levet under kodenavnet Andromeda og som længe har rumsteret i baggrunden.

Med Chromebooks og Android-smartphones fortsat stigende udbredelse, synes en sammenlægning af de to projekter stadigt mere sandsynlig.

Læs også: Rygte – Google slår alligevel Android og Chrome OS sammen

VR, Wear og Assistant

ed dette års I/O kan Google samtidig stikke kursen for, hvordan selskabets satsning inden for Virtual Reality (Daydream) samt deres wearable strategi kan blive ført videre i fremtiden. Android Wear 2.0 blev lanceret tidligere på året, men wearable markedet er gået i stå siden smartwatches kulminerede for to år siden.

En anden videreudvikling der bliver interessant at følge er Googles AI-baserede Assistant – en stemmestyret virtuel hjælper der på sigt kan indbygges i et væld af enheder – ud over den eksisterende Google Home smart-højtaler og smartphones.

Alt dette, og mere, vil blive afsløret fra i aften af, når Google indleder deres I/O messe med en keynote.

Se derfor med herunder for at se eventet live.

Redaktionen har mere til historien

Vi følger op med den seneste udvikling. mobilsiden gik videre med sagen. 16/5/2017 tunede vi igen ind på emnet med en ny vinkel på HTC U 11: Dansk pris og tilgængelighed – Følg den videre udvikling her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .