Google klar med første Lollipop-opdatering

Android 5.0 Lollipop er knapt begyndt at strømme ud til Android-enhederne, men Google har en lille opdatering klar

Google klar med første Lollipop-opdatering

Der er stadig mange, der venter på at få Androig 5.0 Lollipop, men de fleste Nexus-ejere er blandt de heldige, der har fået den, og de får mere. Google har uploadet det såkaldte ‘factory image’ til Android 5.0.1 til en række Nexus-enheder.

Læs også: Google Nexus 6 snydt for fingeraftrykslæser

Det er Nexus 4, 6, 7 (2013), 9 og 10, der har fået grønt lys til at give styresystemet et lille nøk op i det der er en af de mindre opdateringer.

Der er løsninger på blandt andet problemer med at starte telefonen op i visse tilfælde – det er dog kun udviklere og pilfingre, der ville støde ind i det problem.

Læs også: Sådan vil FBI tvinge Google og Apple til hjælp

Pudsigt nok er Nexus 5 ikke blandt de Nexus-enheder, der har fået den lille opdatering, men den kan nå at komme inden længe.

For at se den fulde liste med ændring, kan man følge dette link.