Google konfronterer Samsung omkring deres smartwatch strategi

Google direktør Larry Page har angiveligt konfronteret Samsung omkring deres strategi med Gear 2 og Gear Fit.

Google konfronterer Samsung omkring deres smartwatch strategi

Selv om Samsung i den grad er den største producent af Android telefoner, så forsøger de så småt at kravle ud fra Google skygge med en Tizen-telefon og deres wearables som nu også kører deres eget hjemmebyggede operativsystem i modsætning til Google Wear.

Ifølge rygter fra The Information, så er der en smule kurrer på tråden mellem Google og Samsung når snakken falder på smartwatches. Google direktør Larry Page skulle have konfronteret Samsung over deres beslutninger på markedet for wearables, specielt det faktum at der bruges væsentligt mere krudt på Gear 2 og Gear Fit der kører Tizen, end deres Gear Live som er udstyret med Android Wear.

Google havde angiveligt også bedt Samsung holde igen med lanceringen af deres første smartwatch, indtil Android Wear blev klar, et ønske Samsung i al fald ikke efterlevede.

Ingen af selskaberne har hverken be- eller afkræftet denne uoverensstemmelse, men det kan næppe komme som et chok at Google ønsker at deres største hardwareproducent har større fokus på Android-platformen.

Omvendt forsøger Google nu at skabe et mere ensartet look på tværs af mange enheder, hvilket Samsung sandsynligvis ikke er helt glade for, idet der bliver brugt en del krudt på at modificere brugergrænsefladen i et forsøg på at skille sig ud.

Eksistensen af Gear Live er et tegn på at Samsung leger med noget af vejen, men Google bliver nok ikke helt tilfredse før det Android Wear-udstyrede ur indtager scenen på lige fod med Tizen-enhederne.

Kilde: Engadget