Google lancerer ny tekst-til-tale app
Google har udgivet en standalone app til tekst-til-tale til Android i Google Play Store. Applikationen er i stand til at læse højt af for eksempel Google Play Bøger og Google Oversæt, skriver AndroidGuys.
Google skulle angiveligt have forbedret udtalen i applikationen, så man ikke skal lægge øre til ulidelig maskine-agtig robotudtale, som de færreste vil kunne holde ud i længden.
Det er måske ikke den store revolution, men har du lyst til at afprøve den nye feature, skal du aktivere den under Indstillinger – Sprog og input – Tekst-til-tale-output.
Men som så meget andet i denne tech-verden, er Danmark ikke udset som et af målområderne, hvilket betyder dansk, som sprog ikke er understøttet. Google tekst-til-tale understøtter følgende sprog: engelsk/amerikansk, fransk, tysk, italiensk, koreansk og spansk.
Kilde: AndroidGuys, Google Play Store