Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google lancerer selvstændig app til Google Huskeliste

Google lancerer selvstændig app til Google Huskeliste

Googles digitale huskeliste bliver nu tilgængelig som app, udenom Gmail og Google Kalender.

Foto: Google

Den garvede bruger af Googles tjenester, bruger nok apps som Google Kalender og Gmail, til at organisere en travlt hverdag på sin smartphone. Nu forsøger google at gøre det endnu lettere med en ny app til både Android og iOS.

Google Huskeliste, eller Google Tasks, hedder appen som skal fungere, som supplement til de, i forvejen, velfungerene Gmail og Google Kalender. Og hvad kan den så bidrage med? Absolut ingenting som du ikke kunne i forvejen!

Så snart du åbner app'en har du ikke mange andre muligheder end at tilføje opgaver.
Så snart du åbner app'en har du ikke mange andre muligheder end at tilføje opgaver. "Less is more", bare ikke i dette tilfælde.

Læs også: Ny besked app fra Google skal være Androids iMessage

Ved første øjekast har app'en et pænt og simpelt layout, og den er heller ikke synderligt kompliceret at bruge. Der er en stor, blå knap på forsiden som tilføjer en ny opgave, og ikke så meget andet. Det er i og for sig også fint nok. Opret en opgave, f. eks. "Husk at købe mælk", og din telefon vil nu minde dig om at købe mælk. Du kan tilmed tilføje oplysninger som f. eks. "2 liter sødmælk", tilføje dato og tilføje en underopgave. Din telefon skal nok huske dig på hele listen, hele dagen, indtil du enten sletter eller udfører dine opgaver. Du kan nemlig ikke tilføje et klokkeslæt, en påmindelse dagen før eller lignende. Der eksisterer heller ingen widgets til din startskærm, så du skal åbne app'en hver gang du skal redigere i dine lister.

Når du har oprettet en opgave, har du muligheden for at tilføje oplysninger, dato og underopgave.
Når du har oprettet en opgave, har du muligheden for at tilføje oplysninger, dato og underopgave.

Læs også: Google Assistent i Danmark er lige om hjørnet

Når ja, okay. Så kan man vel synkronisere med sin Gmail eller Google Kalender, spørger du. Og ja, det kan man, men det fungerer meget dårligt. Jeg har stadig ikke formået at få nogen af mine aftaler, fra Gmail, til at komme frem i Google Huskeliste.

Min konklusion må være, at Google har lanceret en kvart app. Den kan en smule af de ting som andre apps kan, bare på en mere frustrerende måde som ikke giver mening.

Har du lyst til at prøve den nye app, så kan du hente den her til Android og her til iOS.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies