Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google lover at bruge genanvendte materialer i alle deres produkter fra 2022

Google lover at bruge genanvendte materialer i alle deres produkter fra 2022

Derudover har Google også lovet, at alle deres forsendelser vil være CO2-neutrale, allerede fra næste år.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Google har i dag lovet at inkludere genbrugsmaterialer i alle deres "Made by Google"-produkter fra 2022. De af Googles produkter, der fremover skal være mere klimavenlige, tæller blandt andet Pixel-telefoner, Pixelbook, Google Home højtalere, Google Nest, og tilbehør såsom telefoncovers og opladerstationer.

Læs også: Næste års olympiske medaljer er lavet af gamle telefoner

Den amerikanske producent er allerede begyndt at bruge genanvendte materiale i et mindre omfang. Det tæller blandt andet genbrugt plastik i chromecast-enheder, og genbrug af plastkflasker, der bruges til at fremstille stoffet på Google Home højtalere.

Det er blandt andet højtalere som disse, hvor stoffet er lavet af genbrugte plastikflasker.
Det er blandt andet højtalere som disse, hvor stoffet er lavet af genbrugte plastikflasker.
Foto: Google

Med løftet om at benytte sig af genbrugsmaterialer i deres produkter, følger Google Apples eksempel. Apple er gået så langt, som at udvikle en robot, der skiller gammel hardware ad, for at kunne genbruge delene. Tidligere i år hoppede Samsung også med på vognen og lovede, at de fremover vil benytte bæredygtige materialer til deres emballage.

Udover at bruge genanvendelige materialer, så har Google også lovet, at alle deres forendelser vil være CO2-neutrale fra 2020. I et interview med Fast Company, som kan læses i fuld længde her, siger Googles ansvarlige for bæredygtig hardware, Anna Meegan, at hendes team var i stand til at sænke CO2-udledningen med 40 procent ved at skifte fra luftfragt til skibsfragt. Det betyder blandt andet, at Google skal være bedre til at forudse deres udviklings- og produktionsproces, samt efterspørgslen på Googles produkter, da skibsfragt tager betydeligt længere tid end luftfragt.

Google har i øvrigt startet en kampagne i USA, hvor man kan sende sine gamle Google-produkter ind til Google, der så vil genbruge materialerne.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies