Google Maps får ansigtsløftning

Googles vejviser-app ’Maps’ får et grundigt re-design - efter alle 'Material' og Lollipop forskrifterne.

Google Maps får ansigtsløftning

I forbindelse med udrulningen af Googles seneste version af deres mobilstyresystem, Android 5.0, følger et nyt designsprog. De nye retningslinjer for design hedder ’Material Design’ og satser på et ultra-minimalistisk udtryk, hvor elementer og ikoner flades ud og krydres med kort-lignende effekter.

Søgegiganten udvikler dog mere end bare Android, og Googles mange tjenester og applikationer, vil også følge det nye ’Material’ design.

Læs også: Google Play får nyt design

I dag blev det dermed navigations-app’en Google Maps, der får en visuel overhaling. Grafikken er nu superflad.

Nye funktioner – kun i USA

Det nye Maps rummer også ny funktionalitet som i første omgang ikke rulles ud i Danmark. Amerikanerne kan nu booke et bord fra app’en igennem OpenTable-tjenesten.

Ligeledes gøres samkørsel enklere ved hjælp af integration af ’Uber’. Fremover kan du vælge at rejse med Ubers samkørsels-tjeneste, udover at rejse med bil, cykel, det offentlige eller til fods.

Opdateringen til Google Maps bliver rullet ud i skrivende stund til både Android og iOS.