Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Maps får snart Inkognitotilstand

Google Maps får snart Inkognitotilstand

Google er i fuld gang med at teste inkognitotilstand i Google Maps, hvor både navigations- og søgehistorik bliver skjult.

Foto: Google

Der er endnu en gang nyt på vej til Googles populære korttjeneste. Inden længe får appen nemlig indbygget inkognitotilstand, til dem der gerne vil holde søgning- og navigationshistorik privat.

Inkognitotilstand kender de fleste fra internetbrowseren, som bliver brugt hvis onlineaktivitet skal forblive privat. Man kan allerede holde søgninger i Google Maps private på computeren, hvis man benytter en inkognito-fane, men det har indtil nu ikke været muligt på mobiltelefoner. Inkognitotilstand kom tidligere i år til Youtube og bliver snart, på lignende vis, en del af Google Maps appen.

Google har meddelt, at inkognito-funktionen kommer til Maps samt Google Søgning. Man aktiverer inkognito på en ganske simple måde, hvor man trykker på profilbilledet i appen og derefter vælger "Slå inkognito til".

Her kan du se det:

Sådan virker inkognitotilstand i Google Maps

Rulles ud til betatestere

Inkognito til Google Maps er blevet rullet ud til betatestere. Vi ved ikke præcis hvornår funktionen er klar og rulles ud, men det kan ikke vare længe. Vi giver selvfølgelig en melding når dette sker.

Læs også: Google Maps viser nu hastighedsgrænser i Danmark

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies