Google Maps går indendørs i Danmark – sådan gør du

Google Maps guider dig nu også indendørs i Danmark.

Google Maps går indendørs i Danmark – sådan gør du

Tidligere på måneden åbnede Google for Street View på udvalgte danske lokaliteter. Det gjorde det muligt at komme helt tæt på blandt andet Kronborg Slot.

Google udruller kæmpe opdatering af Street View

Men her stopper Googles investering i Google Maps funktioner til Danmark ikke. Selskabet har nemlig været på besøg hos adskillige udvalgte og velbesøgte steder i Danmark, så du nu kan bruge Google Maps til at navigere – indendørs!

Funktionen betyder at hvis du står i eksempelvis Københavns Lufthavn og skal finde den korrekte check-in skranke, så guider Google Maps dig nu den rigtige vej, eller hvis du skal finde rundt i dit lokale IKEA varehus samt mange andre populære indendørs-placeringer i Danmark.

Hvis du vil have den komplette oversigt over alle butikker, storcentre, banegårde og andre lokaliteter med indendørs Google Maps funktioner kan du læse meget mere her.

Sådan bruger du Google Maps indendørs

For at bruge indendørsfunktionen skal du have en Android-mobil med version 2.2 eller nyere og den nyeste Google Maps version.

1. Åben Google Maps på din Android enhed.

2. Søg efter en placering med indendørs kort tilgængelig (eksempelvis Københavns Lufthavn)

3. Zoom ind på din søgning til bygningens indhold vises

4. Brug niveau-knappen til højre på skærmen for at skifte mellem etager i bygningen.

Herunder kan du se eksempler på Googles nye indendørs kortfunktion i Danmark.

Google Maps indendørs
Københavns Lufthavn set udefra med Google Maps på Android (Foto: Mobilsiden.dk)