Google Maps viser snart populære madretter frem

Der bliver hele tiden tilføjet nye ting til Google Maps. Nu har flere brugere oplevet at korttjenesten viser restauranters mest populære retter frem.

Google Maps viser snart populære madretter frem

Googles korttjeneste, Maps, har i længere tid indsamlet brugernes billeder af mad og drikkevarer fra restaurantbesøg og samtidig bedt dem navngive retten. Al denne information er selvfølgelig blevet indsamlet med et formål, hvilket nu ser ud til at blive rullet ud, skriver Androidpolice.

Al den indsamlede information om restauranter og brugernes madretter bliver nu en del af Google Maps, når du søger efter et spisested. Søger man på en specifik restaurant, så får man vist dennes mest populære retter, inklusiv billeder.

Man kan også gå skridtet videre og trykke sig ind på en restaurant, hvorefter du får vist de mest populære retter med et overblik over antallet af billeder og anmeldelser. Dem kan du herefter trykke sig videre ind på, hvor brugernes billeder dukker op samt anmeldelser.

Google Maps mad
Nu får vi snart et overblik over den enkelte restaurants mest populære retter i Google Maps, inklusiv brugernes billeder og kommentarer. Foto: Androidpolice.com
Google Maps mad
Her kan man se de mest populære retter fra en restaurant samt antallet af billeder og anmeldelser. Foto: Androidpolice.com

Funktionen har været ude i noget tid for flere brugere, men det vides ikke om den endnu er set i Danmark. Hvis ikke er det kun et spørgsmål om tid.

Læs også: Google Maps får afrejse -og ankomsttidspunkt i bil