Google navngiver Android N før tid

Googles kommende Android 7.0 får sit officielle navn om få uger, lyder den officielle besked.

Google navngiver Android N før tid

Hos Google er de slikmunde når det kommer til at døbe deres Android-versioner. Med navne som Lollipop, Ice Cream Sandwich og Marshmallow er de søde sager omdrejningspunktet når det handler om navngivning.

Næste Android-version lever i dag under kodenavnet ’Android N’, internt kaldet ’New York Cheesecake’, men står snart til at få sit officielle navn. Det oplyser selskabet selv i et tweet. Her lyder det at der sløret vil løftes om bare få uger.

Brugere har igennem de seneste måneder kunnet foreslå navne til det nye styresystem, og om nogle få uger vil navnet altså fastslås.

Dermed fremskynder Google navngivningen til styresystem, hvor det tidligere Android-versioner først fik deres officielle navn ved præsentationen af nye Nexus-enheder og den globale udrulning af softwaren.

Se også:  Hvad skal Android N hedde? Giv dit bud her

Det får du med Android 7.0

Google har samtidig fremskyndet præsentationen af selve funktionerne i Android N, da kernefunktionerne blev vist frem allerede i marts – tre måneder før den sædvanlige præsentation ved Googles årlige I/O konference i maj/juni.

Med Android 7.0 satser søgegiganten på nye funktioner der skal gøre mobiler og tablets mere anvendelige i hverdagen. Du får både mere kontrol og hurtigere adgang til dine kvikindstillinger, Support af split-screen, en nattefunktion til at væren om øjnene, zoomfunktion til interfacet samt mindsket dataforbrug.

Læs mere her for at se de vigtigste nyheder i Android 7.0.