Google One er officielt lanceret i Danmark

Googles nye abonnement til cloud-lagring, Google One, rulles nu ud i Danmark. Det er en opgradering ens Google Drev-abonnement, som giver en række fordele.

Google One er officielt lanceret i Danmark

Tilbage i maj blev Google One præsenteret – en ny type abonnement, som ens eksisterende Google Drev-abonnement automatisk opgraderes til. Med Google One følger række fordele såsom udvidet lagerplads uden merpris.

Læs også: Google sænker prisen på lagring i skyen

I december måned teasede Google for, at abonnementet snart kom til Danmark, og nu er det her altså. Det oplyser Google i en e-mail til de Google Drev-kunder, som har vist sin interesse for Google One.

Google One
Foto: Mobilsiden.dk

Masser af fordele med Google One

Google One et en ny type abonnement, som ens Google Drev-abonnement bliver opgraderet til. Det giver en række af fordele, hvor mere lagerplads er den største fordel. Eksempelvis får kunder, som har Google Drev med 1 TB lagerplads for 79 kroner om måneden, nu opgraderet mængden af lagerplads til 2 TB uden merpris.

Ved alle Google One-pakker følger også følgende fordele med:

  • Råd fra Google-eksperter, hvis du har problemer med din konto eller Google-tjenester
  • Tilføjelse af din familie, så du kan dele din lagerplads med op til fem familiemedlemmer
  • Ekstra medlemsfordele. Du får blandt andet op til 40 procent rabat ved køb af hoteller via Googles søgetjeneste, hvor udvalgte hoteller har såkaldte Google One-medlemspriser.
  • En anden fordel er, at Google Drev-kunder, som opgraderes til Google One, har modtaget en kredit på 40 kroner, så kan bruges film, spil og apps i Google Play. Kreditten skal indløses i den e-mail, som Google Drev-kunder har modtaget.

Du kan tjekke Google One ud her eller ved at downloade den officielle Google One-app til Android.