Google på din Microsoft-tablet via stemmen

Google udvider understøttelsen af firmaets søge-applikation. Nu virker den også til Microsoft Surface.

Google på din Microsoft-tablet via stemmen

I sidste måned frigav Google en søge-applikation til Windows 8, men den virkede ikke til ARM-baserede produkter som Microsofts Surface-tablet.

Det er der nu lavet om på, skriver microsoft-news.com.

Google har således udvidet understøttelsen, så Surface-ejere også kan bruge app’en.

Den dedikerede søge-applikation giver selvfølgelig mulighed for at indtaste søgningen på normal vis, men der er ligeledes mulighed for ‘voice-search’. Her kan brugere – på samme måde som i Android og iOS-udgaven – tale til app’en og derefter få svar på skærmen.

Du kan læse mere om den nye Windows 8-udgave af Google-applikationen ved at klikke her.