Google Pixel 3 imponerer med Night Sight

Night Sight til Googles nye Pixel telefoner er endelig blevet frigivet og teknologien overrasker positivt.

Google Pixel 3 imponerer med Night Sight

Googles nye Pixel 3 telefoner, som blev præsenteret i oktober måned, er desværre ikke officielt kommet til Danmark endnu. Vi har tidligere haft fat i Google Danmark, som desværre ikke kunne fortælle os hvorfor. Men det holder os ikke fra at skrive om den, for Googles Pixel telefoner har længe imponeret anmeldere med deres kameraer. 

Da Pixel 3 modeller først landede i butikkerne var Night Sight ikke klar endnu. Night Sight er Googles funktion til bedre billeder i mørke, som de under deres præsentation var meget stolte af. 

Night Sight blev frigivet til Pixel telefonerne i går og The Verge har kigget nærmere på det. Effekten ligner lidt det vi ser fra Huaweis natfoto funktion på Mate 20 Pro og P20 Pro, men effekten ser virkelig imponerende ud.

Læs også: Google Pixel 3 og Pixel 3 XL: Pris og tilgængelighed

Night Sight er netop kommet ud af beta i en færdig version, hvilket nærmest er det mest imponerende ved dette. Det er første version af noget software, som uden tvivl vil udvikle sig med tiden. Hvordan ser effekten ikke ud som bare 1 eller 2 år? Vi er spændte på at følge med i det.

Selvom man med Night Sight tager nattebilleder uden en tripod, så bliver billederne ikke slørede. Når man tager et billede med Night Sight, så bliver der indfanget en række af billeder, som i sidste ende bliver sammensat til en enkelt billede. Selv før man tager billeder begynder telefonen at indsamle information om omgivelserne. 

Et billede taget med Night Sight tager cirka 6 sekunder at indfange, hvor op til 15 billeder bliver taget og til sidst sammensat til ét.

Det kunne være rigtig sjovt at sammenligne dette med Huaweis natfofo funktion, men det har været svært for os at skaffe Pixel telefoner hjem. Er det noget vi skal kaste os ud i at prøve?

Test af OnePlus 6T – Mindre notch, større skærm