Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Pixel 3 XL i "Clearly White" lækket

Google Pixel 3 XL i "Clearly White" lækket

Nye billeder af, hvad der skulle være, den næste Google Pixel telefon er blevet lækket.

De seneste par år har Google lanceret deres Pixel-serie i midten af oktober. Det er om mindre end tre måneder, så det er ikke en stor overraskelse, at vi begynder at se en del Pixel 3-læk og rygter. Denne gang er det et medlem af XDA-forum som har delt nogle billeder af en påstået Google Pixel 3 XL-enhed i farven "Clearly White", og det meste passer med de rygter der florerer indtil videre.

Læs også: Google Pixel 3 og 3 XL: Mulig lanceringsdato og danske priser

Opstartsskærmen på Google Pixel 3 XL der viser, at der blandt andet intet styresystem er installeret.
Opstartsskærmen på Google Pixel 3 XL der viser, at der blandt andet intet styresystem er installeret.
Foto: XDA-developers.com

Billederne kommer fra XDA-forums medlem, dr.guru, som påstår at prototypen ikke kan indlæse styresystemet, da Google har slettet al indholdet via fjernadgang. Ganske rigtigt viser billedet af opstartsskærmen, at der ikke er noget at indlæse. Fra samme skærm ses, at telefonens øgenavn er crosshatch og at den har 4 GB RAM og 64 GB intern hukommelse. Den enhed der tidligere blev lækket havde godt nok 128 GB intern hukommelse, men resten af informationerne stemmer overens.

På dette billede er det meget tydeligt at se, hvor stor notchen i skærmen egentlig er.
På dette billede er det meget tydeligt at se, hvor stor notchen i skærmen egentlig er.
Foto: XDA-developers.com

Læs også: Google Pixel 3 og 3 XL: Knivskarpe billeder afsløret

Udseendet ser også ud til at stemme overens med tidligere rygter. Det logo som Google ofte bruger til prototyper er synligt på bagsiden, det samme er stregkoderne og ID-klistermærkerne på bagsiden. Det ser også ud til, at den enorme "notch" kommer til at præge Google Pixel 3 XL, hvilket nok bliver nødvendigt hvis den skal indeholde frontens dualkamera. På toppen af bagsiden er der et stykke glas som er nødvendigt i forbindelse med brugen af den kommende "Pixel Stand", hvilket er Googles kommende smart-dockingstation.

Der er stadigvæk en del ubekendte faktorer ved Pixel 3-serien. Vi har eksempelvis ikke set billeder af den mindre Pixel 3-telefon endnu. Vi kan dog med stor sandsynlighed forvente at se flere billeder og rygter over de næste måneder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies