Google Pixel 3a og 3a XL er blevet Bluetooth-certificeret

Om godt og vel en uge forventes det, at Google vil lancere de to billigere Pixel-telefoner, 3a og 3a XL. Begge har nu opnået Bluetooth-certificering.

Google Pixel 3a og 3a XL er blevet Bluetooth-certificeret

Googles kommende telefoner, Pixel 3a og Pixel 3a XL, forventes at blive officielt lanceret til Google I/O den 7. maj. Hvis rygterne taler sandt, ved vi i forvejen det meste om de to kommende modeller.

Læs også: Lækkede billeder: Sådan ser Googles billigere Pixel 3a ud

Vi har både hørt rygter om priser og set flere billeder. I går dukkede telefonerne så op på Geekbench, med lidt info om hardwaren i Google Pixel 3a.

Artiklen fortsætter under galleriet…

Pixel 3a
Bluetooth-certificering af Google Pixel 3a og Pixel 3a XL. Foto: GSMArena

Samlet set opnåede otte forskellige enheder Bluetooth-certificering, fire Pixel 3a og fire Pixel 3a XL. Begge modeller understøtter Bluetooth 5.0 og har selvfølgelig Android Pie direkte fra fabrikken. 

Google Pixel 3a får et 5,6 tommer FHD+ display, mellemklasse-chipsettet, Snapdragon 670, og 4GB RAM.

Google Pixel 3a XL får et 6 tommer FHD+ display, et lidt bedre chipset i form af Snapdragon 710 og også 4GB RAM.

Se også: Google annoncerer Pixel-event med Avengers reklamefilm

Begge telefoner forventes at have 64GB intern lagerplads og et enkelt kamerasetup bestående af en 12MP linse på bagsiden og en 8MP linse på fronten. Priserne forventes at ligge omkring 3.500 kroner for Pixel 3a og 4.000 for Pixel 3a XL. Desværre for os herhjemme ser det ikke ud til, at Google prioriterer vores marked, hvilket betyder at man er nødsaget til at købe via parallelimport, hvis man vil eje en Google Pixel i Danmark.