Google Pixel C: En ny tablet-laptop hybrid

Med Pixel C vil søgegiganten bringe en mere produktiv og eksklusiv tablet til markedet.

Google Pixel C: En ny tablet-laptop hybrid

Google Pixel-serie af high-end laptops har ikke nydt af den helt store udbredelse indtil videre. Selvom de kan bryste sig at et udsøgt design og flotte skærme, er udbredelse begrænset og samtidig har det forenklede Chrome OS styresystem været hæmsko for Googles topbærbare.

Med den Pixel C, forsøger søgegiganten denne gang at bygge bro mellem den dyre Pixel familie og Nexus-serien af tablets. I modsætning til Nexus-produkter, bliver det dog Google selv, der står for produktionen og distributionen af Pixel C.

Læs også: Google tættere på samlet operativsystem

C’et står for ’Convertible’

Pixel C er tænkt som en hybrid mellem en laptop og en tablet, med særlig fokus på både touch- og tastatur-input via et skræddersyet Bluetooth-tastatur.

De to enheder er skabt til at hæftes magnetisk, både i laptop- og i tablet-mode, mens tasterne er designet til at give en god skrivekomfort ved at være tæt på størrelsen af et full-size tastatur.

Du vil også slippe for at skulle bekymre dig om strøm til det trådløse tastatur, da det kan holde strøm i op til to måneder og samtidig oplades trådløst når Pixel C er klappet sammen.

Læs også: Stilren og prisstærk Nexus 5X fra LG lanceret

Google Pixel C

High-end skærm og finish

Pixel C vil arve samme kantede og ekslusive metaldesign som kendetegnede Pixel-computerne. Samtidig vil alt dit indhold bredde sig over et 10,2 tommer stort display med en 2560 x 1800 opløsning.

Displayets format er 10:7, hvilket emulerer formattet fra et stykke A4-papir, for at gøre Pixel anvendelig både i landskab- og portrætformat.

Skærmen er samtidig tunet til at dække over sRGB farverummet, og sikrer dermed naturlige og ægte farver til dine spil, film og apps.

Se også: Google lancerer Nexus 6P i lækkert metaldesign

Fortsat en Android-tablet

Styresystemet bliver Android 6.0 Marshallow og betyder dermed et farvel til Chrome OS og goddag til Android-systemets mange apps og funktioner.

Regnekræfterne leveres af en Nvidia X1-quadcore med 3GB RAM og ledsages af enten 32GB eller 64GB lagerplads til filer, spil og applikationer. Opladning forgår igennem det vendbare USB-C stik.

Dansk pris og tilgængelighed er ikke oplyst, men officielle amerikanske priser på henholdsvis 499 og 599 amerikanske dollars for 32 og 64 GB varianten peger på en prissætning lig Microsofts Surface 3 hybridtablet.

Pixel C vil få handelsdebut inden jul.

Se også: Microsoft Surface 3 – Fiks og bærbar med lang batteritid

Mere om sagen

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden fortsatte fortællingen. Allerede d. 4/8/2015 gik redaktionen videre med nyheden om Alvorlig fejl: Nvidia tilbagekalder Shield tablet – Forstættelsen om temaet kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken her.