Google Pixel: Hopper ikke med på den vandafvisende bølge

Vi ser flere og flere mobiler med støv- og vandafvisende egenskaber, men de kommende Pixel-mobiler fra Google og HTC bliver ikke en del af dette selskab.

Google Pixel: Hopper ikke med på den vandafvisende bølge

Det er efterhånden alment kendt i mobilkredsen, at de forventede næste “Nexus-mobiler”, der skulle være fremstillet af HTC, helt og holdent vil droppe Nexus-navnet, og i stedet vil blive brandet under Google Pixel.

Forleden dag kunne vi endda vise nogle lækkede billede i rimelig høj kvalitet, og nu er det så kommet mere nyt om de formodede to telefoner Pixel og Pixel XL. Ifølge en kendt kilde af Android Police vil de to enheder få en en funktion, som også Motorolas Nexus 6 havde, nemlig en IP53-certificering.

Det betyder dog ikke, at Pixel-mobilerne bliver vand- og støvafvisende. Tværtimod er 3-tallet i certificeringen et udtryk for, at enhederne kun vil kunne tåle en vis mængde vand under specielle omstændigheder.

Se også: Googles Pixel-smartphones og 4K-Chromecast lanceres 4. oktober

Helt præcist er værdien 3, ifølge den officielle IP-certificeringsside, defineret ved at vand, der bliver sprayet fra enhver vinkel op til 60° fra en vertikal retning ikke vil have nogen skadelig effekt på enheden.

Det kan lyde lidt kringlet, men i dagligdagen betyder det bare, at du ikke skal være bekymret, hvis der skulle blive sprøjtet lidt vand på mobilen, og du bør også sagtens kunne tage den frem i regnvejr – så længe du bare ikke holder mobilen helt fladt.

At mobilerne “kun” får denne certificering er ikke som sådan underligt, men det sker alligevel i en tid, hvor vi i stigende grad ser vandafvisende modeller fra de andre store fabrikanter.

Læs også: Video og billeder giver nyt kig på Googles Pixel-mobiler

Både de seneste modeller fra Samsung, Galaxy S7 og Galaxy Note 7, og nu også Apples iPhone 7 har henholdsvis en IP68- og IP67-certificering, der gør dem i stand til at befinde sig i respektivt 1,5 og 1 meters dybde i op til 30 minutter.

Selvfølgelig er det ikke tit man hopper i poolen med sin mobiltelefon, men visheden om, at den ikke går død selv ved store vandmængder er nu meget rar.

Det andet tal i certificeringen er et udtryk for modstandsdygtigheden over for støv, og her er de kommende Google-mobiler spået til at få en 5’er. Det betyder igen ikke, at de bliver fuldstændigt afvisende over for støv, men derimod, at det ikke vil kunne trænge ind i centrale dele af mobilen og ødelægge den.

Men selvom mobilerne ikke er spået til at kunne konkurrere med Apple og Samsungs nye modeller på dette enkelte punkt, så er vi stadig meget spændte på at høre endnu mere om dem, og vi ser i den grad frem til at få løftet sløret for det hele tirsdag den 4. oktober til Googles event.

Se også: Teleselskab lækker salgsdato for Googles Pixel-topmodeller