Google redder julen for Android-brugerne

Tidligere fejl i kalenderen i Android 4.2 rettes nu med en softwareopdatering fra Google.

Google redder julen for Android-brugerne

Tidligere på måneden blev Android 4.2 frigivet til en række Nexus enheder på markedet, det betød nye funktioner men også fejl, nogle mere alvorlige end andre.

– Android-brugere må undvære julen

Én af dem er manglen på december måned i kalenderen i kontaktpersoner, det betød at man ikke kunne sætte en fødselsdagsdato på de kontakter der er født i december.

Men fejlen bliver nu rettet af Google med en softwareopdatering, kun fire dage inden december og får Android op i version 4.2.1.

Den nye software retter dog ikke kun fejl med kalenderen, men også fejl med Bluetooth-forbindelsen samt andre småfejl i softwaren, som er blevet kaldt den værste siden Honeycomb.

– Android 4.2 er fyldt med fejl – værst siden Honeycomb

Softwaren udrulles ifølge pocketnow.com aktuelt til Google Nexus 4, 7 og 10 enhederne, men forvent ikke at være de første til at modtage opdateringen der bliver sendt ud over tid via OTA.

Android 4.2.1 Jelly Bean