Google retter 2,5 år gammel Android-fejl – næste gang

Visse erhvervsfolk og studerende har gennem flere år haft problemer med at logge på Wi-Fi med Android-mobiler og -tablets. Google vil rette fejlen i næste version.

Google retter 2,5 år gammel Android-fejl – næste gang

Det har været et spørgsmål om prioritering og ressourcer, der har afholdt Google fra at rettet en flere år gammel netværksfejl på Android. Det fortæller søgegiganten ifølge AndroidPolice.com.

Samtidig oplyses det, at fejlen vil blive udbedret i næste version af Android, da man ikke har nået at få det med i den nye 4.2-udgave – også kaldet Jelly Bean.

De første meldinger om fejlen, som forhindrede visse brugere i at få findelse til Wi-Fi-netværk eksempelvis i firmaer og på universiteter, dukkede op i foråret 2010.

Det har drejet sig om nogle udgaver af Wi-Fi-netværk, som i princippet er “åbne”, men sender brugeren videre til identifikation og log-ind via en browser. Denne model er udbredt på uddannelsesinstitutioner og i dele af erhvervslivet, hvor det kan være en fordel med de mange personlige brugerprofiler.