Google sænker prisen på lagring i skyen

Google annoncerer Google One og gør lagring i skyen billigere. Du vil derudover kunne dele pladsen i skyen med familien.

Google sænker prisen på lagring i skyen

Det er de færreste der ikke efterhånden bruger en af de mange tjenester, hvor man kan lagre data i skyen. Der findes mange af dem, men en af de bedste og billigste er Googles, Google Drive.

Men Google Drive får nu en navneændring til Google One. Dvs. det er ikke din Google Drive app der skifter navn,  men i stedet selve lagerabonnementet, der kan tilkøbes. Med det nye navn følger nye planer med mere plads til billigere priser.

Google Drive abonnement bliver til Google One

Google One bliver, som nu, din samlede plads til både Gmail, dit nuværende Drev og Google Photos – medmindre du bruger indstillingen med ubegrænset plads til billeder. 

Google One lagerabonnementerne kommer til at starte fra 100 GB til hele 30 TB. Sådan ser de nye priser ud:

  • 100 GB for 1.99 dollars per måned. 
  • 200 GB for 2.99 dollars per måned.
  • 2 TB for 9.99 dollars per måned.

Har du allerede nu en 1 TB plan, så bliver den gratis opgraderet til 2 TB. Der er desværre ikke nogle danske priser endnu, men det ser ud til at de er på vej:

google one dansk
Google One kommer snart til Danmark. Foto: Google

Del pladsen med familien

Sammen med de ny planer, kommer muligheden for, at dele den med udvalgte familiemedlemmer. Du vil kunne dele med op til 5 familiemedlemmer, som hver får deres egen plads i skyen, hvor i bare deler dem samlede plads i har tilkøbt.

Google skriver at brugere af betalende brugere af Google Drive vil blive opgraderet til Google One i de kommende måneder. Vil du gerne vide mere og desuden få tilsendt mere information direkte fra Google, når de er nyt om Google One, så kig her.

Har du ikke lyst til at betale for et abonnement til skyen, så vil du stadig få 15 GB gratis med din Google konto.

Læs også: Google kræver snart jævnlige Android-sikkerhedsopdateringer