Google scanner Android Market for malware

Google har lanceret en ny Bouncer service skal sikre Android Market imod spyware og malware.

Google scanner Android Market for malware

Ifølge et indlæg på Google Mobile Blog, der er Googles officielle blog omkring blandt andet Android, så begynder Google nu, at scanne alle applikationer i Android Market for sikkerhedstrusler.

Android Market vokser med utrolig hastighed, og det samme gør sikkerhedsproblemerne. Indtil videre så har Google fastholdt, at selskabet ikke ønsker at lave en godkendelsesproces, ligesom f.eks. Apple har til deres App Store. Google Android Market er derimod helt åbent, og applikationer bliver ikke gennemgået af Googles egne folk.

Den seneste tids sikkerhedsproblemer i Android Market har dog tvunget Google til at gøre noget ved de mange applikationer med spyware og malware.

Google har nu introduceret Google Bouce servicen, der automatisk scanner alle applikationer i Android Market for spyware og malware.

Den nye service scanner alle nye og eksisterende applikationer i Android Market for kendte maware, spyware og trojansk kode. Udover at scanne alle applikationer kendte sikkerhedstrusler, så analyserer tjenesten også applikationer for mistænkelig opførsel, som kan indikere, at applikationen indeholder kode, der ikke burde være i applikationen.

Det foruroligende er dog, at Google Bouncer servicen ifølge Google Mobile Blog har kørt i mindst et halvt år. Inden for de sidste par måneder har vi flere gange hørt om sikkerhedsproblemer med applikationer i Andorid Market, hvilket kunne indikere at Googles nye Bouncher tjeneste ikke er helt så finmasket, som man kunne ønske sig.