Google søsætter Project Ara udviklings konkurrence med 100.000 dollars i præmie

En konkurrence om 100.000 dollars skal få de små grå til at arbejde på overtid hos udviklerne interesserede i at lave moduler til Project Ara.

Google søsætter Project Ara udviklings konkurrence med 100.000 dollars i præmie

På andendagen for Project Aras udviklingskonference løftede projektleder Paul Eremenko sløret for en konkurrence der skal være med til at sætte skub i ideerne hos de mange udviklere der efter Google slipper tøjlerne, skal være med til at bære projektet videre.

Førstepræmien er 100.000 dollars (cirka 540.000 danske kroner) og kan vindes ved at komme på den bedste ide til et modul til Project Ara. Modulet bedømmes på nyhedsværdi, funktionalitet, elegance, kvalitet og kommerciel potentiale.

De to næstbedste ideer modtager en rejse med alt betalt for op til tre personer til den næste Project Ara konference og er garanteret hardware til udviklingen af deres projekt.

Konkurrencen vil officielt starte til maj, hvor Google vil have 100-200 prototype enheder klar til udviklere, med afslutning i midten af september. Det betyder at der ikke er lang tid til at forberede sig, men som Eremenko nævner “tidspres giver innovation af højere kvalitet”.

Udviklere forventes at lave et funktionelt modul til prototypen med et design der følger de gældende standarder beskrevet i Module Development Kit og skal desuden selv lave de nødvendige drivere og applikationer til at teste modulet.

Kilde: Phandroid