Google tættere på samlet operativsystem

Nogle rokeringer i toppen af Google peger på, at ChromeOS og Android rykker stadig tættere

Google tættere på samlet operativsystem

Det er ikke en hemmelighed som sådan, og vi har kunnet se tegn på det før, men det trækker op til, at Android og ChromeOS vil blive et og samme system. Det tyder nogle rokeringer i Googles øvre lag nemlig på.

Læs også: Google fremskynder dansk debut for HTC Nexus 9

Hiroshi Lockheimer var i spidsen for Googles Android, men for nylig har han også fået en anden kasket på. Nu er han også chef for holdet, der styrer ChromeOS – styresystemet til de lette Chromebook-laptops.

Google har allered taget skridt i denne retning før, blandt andet i form af Android-apps, der kan køre i Chrome-browseren – og det er også på vej til Chromebooks.

Længe undervejs

Faktisk kan man spore denne tendens langt tilbage hos Google. Siden 2013 har Sundar Pichar været manden, der skulle holde styr på både Android, Chrome og apps.

Går man længere tilbage, så sagde en af Googles grundlæggere, Sergey Brin, i 2009, at Android og Chrome sandsynligvis ville smelte sammen over tiden. Om det var en strategi på det tidspunkt eller bare en forudsigelse er ikke sikkert, men det ser ud til at holde stik.

Læs også: Android Lollipop er landet – De 10 bedste nyheder

Valget af Lockheimer viser dog, at det er Android, der skal tage styringen. Lockheimers Android har omkring 85 procent af smartphonemarkedet, mens ChromeOS kun er på omkring 2 procent af computerne i verden.

Generel trend i branchen

Det er ikke kun Google, der gerne vil bringe de forskellige platforme tættere sammen – tendensen går igen blandt de store konkurrenter på markedet i Apple og Microsoft.

Apple har senest introduceret deres kontinuitet, som skal gøre det lettere at bevæge sig fra OS X Yosemite på deres computere til iOS 8 på de mobile enheder.

Læs også: Windows 10 præsenteret – se de nye funktioner

Microsoft har som bekendt løftet sløret for Windows 10, som går skridtet videre end Apple. Microsoft sigter efter, at det i brund og grund skal være det samme styresystem, der kører på deres computere, smartphones, tablets og mange andre ting.

Efterfølgende om emnet

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 20/10/2014 kørte vi historien Parrot Jumping Sumo – hoppende minidrone på hjul [TEST] – Nyheden kan læses her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.