Google: Vi sporer ingen – men du skal kunne slette dig selv

Google sporer ikke brugerne, siger Eric Schmidt, der dog erkender, at man burde kunne slette sig selv på internettet.

Google: Vi sporer ingen – men du skal kunne slette dig selv

Google er med overalt. Om det er vores smartphone, computer, tablet eller mail og navigation, så er Google med. Virksomhedens vigtigste kompetence er at gøre internettet søgbart, men trods de mange informationer om os, sporer Google ikke brugerne.

Meldingen kommer fra Googles bestyrelsesformand Eric Schmidt, der mener, at der indsamles foruroligende meget data om os alle. Det skriver Computerworld.dk.

– ”Lad mig være helt klar i mælet, Google sporer dig ikke…. Vi gør ikke alle disse ting”, sagde ham ved et arrangement på NYU Stern School of Business.

Han fortalte videre, at det burde være muligt at slette sig selv på internettet. Han mener at den manglede slet-knap er et seriøst problem, der bør tages en debat om.

Det tankevækkende er, at netop Google heller ikke selv har en slette funktion. Er du på Google, er det, indtil nu, for evigt.