Google vil investere 6 mia. kr. i LG-skærme til nye Pixel-mobiler

Google vil sikre Pixel-smartphonens fremtid ved at investere hele 6,2 milliarder kroner i LG's OLED-skærme til brug i kommende Pixel-smartphones.

Google vil investere 6 mia. kr. i LG-skærme til nye Pixel-mobiler

Googles Pixel-smartphoneserie er kommet for at blive, og derfor vil Google også gøre alt for at sikre, at produktionen af efterfølgeren kan foregå lidt mere gnidningsfrit end i fjor.

En af måderne at sikre dette på er ved at sørge for, at der er nok komponenter. Ifølge den sydkoreanske avis ETNews har Google nemlig tilbudt LG’s datterselskab LG Display at investere intet mindre end 1 billion sydkoreanske won, eller hvad der svarer til 6,2 milliarder danske kroner, i firmaet.

Læs også: Apple bestiller hele 70 mio. Samsung OLED-skærmpaneler

Det enorme beløb skal bruges til at finansiere en produktionslinje hos LG Display, som skal fremstille OLED-skærmpaneler til Googles næste generation af Pixel-smartphones. Ifølge avisen overvejer LG grundigt, om producenten skal takke ja eller nej til tilbuddet, og Googles investering kan derfor også stige yderligere, lyder det. De 6,2 milliarder er dog tilstrækkeligt til at finansiere en hel produktionslinje, som kan fremstille LG’s 6. generations OLED-skærmpaneler i små og mellemstørrelser.

I månederne efter sidste års lancering af Pixel-telefonerne blev Google bremset af en mangel på OLED-skærmpaneler fra Samsung, fordi de er i høj kurs for tiden. Derfor skal Googles investering formentlig ses som et strategisk træk, så søgegiganten står stærk i konkurrencen om kunderne dette efterår, hvor den ene af tre iPhones også får en OLED-skærm.

Netop Apple er formentlig skyld i, at Google skifter Samsung ud med LG som leverandør. For nyligt bestilte Apple nemlig hele 70 millioner OLED-skærmpaneler hos konkurrenten Samsung Display, som altså kommer til at være endnu mere travlt beskæftiget med at fremstille skærmpaneler til den ene af de tre kommende iPhones – foruden til en lang række andre producenter og til Samsungs egne smartphones.

Fortsættelsen:

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 10/4/2017 pustede redaktionen nyt liv til historien med sagen om Endelig: iPhone 8 får lynhurtig opladning – Den kan læses her. Du kan læse absolut seneste nyt her.