Google vil også lave assistent til bilen

De personlige assistenter er i forvejen godt integreret på mobile enheder, så nu skal de implementeres andre steder.

Google vil også lave assistent til bilen

Den første reelle personlige assistent “Siri” introducerede Apple med iOS 5 i 2011. Året efter var Google klar med “Google Now”, da Android 4.1 Jelly Bean blev lanceret. 

Begge tjenester er uhyre effektive, og kan hjælpe med en masse opgaver, men dog endnu ikke ved brug af det danske sprog. 

I sommers var Apple klar med en introduktion af funktionen “iOS in the car”, der blandt andet integrerer Siri i bilen, så man har håndfri adgang til tjenesten, der kan styres med stemmen. De fortalte desuden også, at adskillige bilfabrikanter, med start fra 2014, ville indbygge funktionen i diverse modeller. 

Google vil med
Scott Huffman som er Googles Engineering Director, har til en konference i Paris løftet sløret for Googles planer med tjenesten “Google Now”. Det skriver TechCrunch.com.

Han siger at “Den næste generation af søgning handler om at hjælpe med dine opgaver, så du kan komme igennem dagen hurtigere og nemmere”  

Scott Huffman er især interesseret i bilen, som et glimrende sted til at interagere med deres tjeneste og bede Google om informationer. 

Også uden brug for skærmen
Det er dog også ideen, at Google Now i fremtiden kan tænkes at fungere fra stuen, og måske blot ud fra mikrofoner uden brug af skærm. Det handler om, at man gerne skal kunne tale sammen med tjenesten, hvilket man allerede nu dels har mulighed for. 

Scott Huffman nævner dersuden, at Google arbejder på at kunne integrere 3. partsudviklere i “Google Now”-funktionen, men erkender også, at der er adskillige spørgsmål der skal løses inden. 

Imens de personlige assistenter udbygger både viden og nu også arbejdsplads, må vi krydse fingre for, at de i snart får lært det danske sprog, så også vi kan få glæde af deres fulde funktion.